webhotel-vælgeUanset om du ønsker at oprette en blog med sit eget domæne, lave en internetbutik eller har brug for et webhotel til noget større – så er det let at finde et godt webhotel hos os.

Sammenlign webhotellerne på den måde, der virker for dig. Hvis du allerede har godt styr på, hvad du er på udkig efter i din hostingløsning, kan du sammenligne direkte i vores top ti-liste over de bedste webhoteller. Hvis du er lidt usikker på, hvad du søger i et webhotel, kan du bruge guiden til højre. Og glem ikke at få mere indsigt ved at tage et kig på brugernes egne bemærkninger til de webhoteller, du er interesseret i.

Hvis du leder du efter et rigtigt godt webhotel til WordPress, har vi lavet en særskilt sammenligning. Her kan du finde superhurtig Managed WordPress-hosting med sikre servere. Dette er den absolut bedste WordPress-hosting, som internettet har at byde på. Hvis du mener, at hjemme er bedst, så har vi også en sammenligning af udelukkende danske webhoteller.

Hvad er et webhotel?

Et webhotel er en service, der udbydes af hostingvirksomheder, og som muliggør udgivelse af en hjemmeside på internettet uden behov for en server. Forskellen i forhold til en dedikeret server er, at et webhotel deler plads med andre webhoteller på samme server.

Fordi serverens ressourcer er fordelt på mange hjemmesider, har webhoteller normalt ringere ydeevne end alternativerne VPS og dedikeret server. Imidlertid er webhoteller normalt meget billigere end VPS og dedikerede servere og også lettere at administrere.

Et webhotel er altså en service, der gør det muligt et publicere hjemmesider, der kan gøres tilgængelige for internet-brugere gennem en metode, hvor en webserver håndterer flere webhoteller samtidigt.

Hvad koster et webhotel?

Et webhotel koster normalt mellem 20-60 kroner om måneden, eller 240-720 kroner om året. For de webhoteller, vi har anmeldt, er prisen i gennemsnit 61,50 kroner om måneden, og den medianprisen er 47 kroner om måneden.

Eftersom der findes gratis webhoteller, kan prisen imidlertid sagtens være på 0 kroner. Vi vil dog ikke anbefale gratis webhoteller – hvorfor kan du læse mere om her.

I et større perspektiv er omkostningerne ved et webhotel også andet end blot den månedlige betaling. Hvis et webhotel har dårlig ydeevne, er nede ofte og måske har elendig support – så kan din virksomhed blive negativt påvirket af det. Et webhotel, der på papiret er billigt, kan vise sig at være dyrt, hvis det ikke dækker de behov, din hjemmeside har.

Hvordan vælger jeg et webhotel?

Ved valget af webhotel bør du tage hensyn til plads, trafik, ydeevne, driftsikkerhed, funktionaliteter, e-mail og support.

Plads. Websites kræver plads, når de opbevares på en server. Derfor skal du vælge et webhotel, der passer til størrelsen på det websute, du har eller har tænkt dig at lave. Hvis du har en meget medierig hjemmeside med masser af billeder af produkter, bør du vælge et webhotel med masser af plads.

Trafik. Når en besøgende kommer ind på dit websites indhold, bliver indholdet sendt til dem, hvilket kræver båndbredde på webhotellet. Nogle webhoteller begrænser den trafik, du får hver måned, mens andre ikke gør. I Danmark er det normalt at begrænse mængden af trafik, som webhotelkunderne får hver måned. Vælg en webhotel med gode trafikmængder.

Ydeevne. Internetbrugere kan ikke lide langsomme sites. Du kan miste en masse besøgende, hvis det webhotel, du vælger, har dårlig responstid og transaktionshastighed. Derfor skal du sørge for at vælge et webhotel med god ydeevne, især hvis du tjener penge gennem din hjemmeside. Ting, der taler for, at et webhotel har god ydeevne, er dedikerede CPU’er, generøse mængder serverhukommelse og SSD-diske.

Driftsikkerhed og oppetid. Driftsikkerhed betyder, at man kan tilgå webhotellet via internettet og få vist en hjemmeside. En måde at måle driftsikkerheden på er oppetid, der udregnes som en procentdel – for eksempel 99,99% oppetid. Det er dog værd at bemærke, at ingen webhoteller kan garantere hundrede procent oppetid. Webhotellets server kan have behov for en genstart, kræve installationer, eller måske opstår der en strømafbrydelse der, hvor serverrummet er placeret. Særlig vigtig er driftsikkerhed, hvis du driver en internetbutik, fordi din indkomst falder, når dine besøgende ikke kan købe i butikken.

Funktioner og tillægsprodukter. Det er vigtigt, at det webhotel, du vælger, rent faktisk understøtter de programmer og funktioner, du vil installere på hjemmesiden. Ikke alle webhoteller understøtter for eksempel, cPanel, WordPress, SSL og dedikerede IP-adresser. Hvis du har tænkt dig at installere mere end ét websted, skal du vælge et webhotel, der tillader dette, og som samtidig understøtter flere databaser (i hvert fald, hvis du har til hensigt at bruge CMS).

E-mail. Det mest almindelige er, at e-mail er inkluderet i webhotellet. Antallet af e-mail adresser kan dog være begrænset, afhængigt af hvilken pakke du vælger. Dette er imidlertid blevet mindre og mindre almindeligt, og i dag får du i de fleste tilfælde et ubegrænset antal e-mailadresser. Især på virksomhedswebsites ser mange e-mailadresser professionelt ud, og du bør derfor vælge et webhotel, der tilbyder mange eller et ubegrænset antal e-mailadresser.

Support. Support på webhoteller er vigtig, fordi der med tiden som regel opstår problemer med  hjemmesider og webhoteller, der skal løses. Hvis supporten er elendig, kan det tage længere tid at løse problemet end nødvendigt, eller også løses problemet måske overhovedet ikke. Vælg en support, du kan kontakte på den måde du ønsker, uanset om det er e-mail, telefon, chat eller Skype. Vælg også et webhotel med generøse supportåbningstider.

Pris. Udgifterne til webhotellet er naturligvis et vigtigt punkt. Det vigtigste er, at det webhotel, du vælger, dækker din hjemmesides behov. Men sørg for at vælge et webhotel med en god pris, når du har afgjort, at det i øvrigt er kvalificeret.

 

Sharing is caring :)